Her er et lille udpluk af de mails jeg har modtaget.
De breve jeg modtager bliver kun lagt herud, hvis man selv skriver at det er iorden.
Send din historie / erfaring - Tryk her
Fokus på Danske lykkepiller - Tryk her
LG´s Historie
Hej Henrik.
jeg har læst din historie med stor interesse. Jeg kan alt for godt nikke genkendende til det.
Har igennem næsten hele mit voksenliv været næsten invalideret af social og panikangst. Har gået til både psykologer og psykiater, men synes ikke jeg rigtigt har fået noget ud af det.
Har også igennem flere år forklaret min læge om problemet, men rent faktisk er flere praktiserende læger ikke gearet til den slags problemer.
Jeg startede så med flere forskellige lykkepiller, men synes bivirkningerne var så kraftige. (Kraftige svedeture, vægtøgning, impotens) at jeg selv stoppede med dem.
Sidste år havde jeg igen en periode hvor jeg følte behov for hjælp, og kort sagt endte det med at jeg blev ordineret Cipramil 40 mg. dgl. Dette endte med en skilsmisse,
selvmordsforsøg, (Ved gasning,) Tydeligt ændret adfærd. Drak også en del og dette forværrede situationen kraftigt. (Blev aldrig advaret om at kombinationen alkohol og lykkepiller var en så sprængfarlig Coctail.) Var på psykriatisk skadestue 3 gange. Efter at være henvist til privat psykologhjælp, (Takket vare min arbejdsplads.) og at jeg nu ikke rører alkohol mere, går det nu bedre.
Jeg er desværre i den situation at jeg må vælge mellem pest og kolera. Og må derfor leve med bivirkninger så som vægtøgning, kraftig svedsondring, etc. Jeg synes man helt klart bør indskærpe at man ikke må røre alkohol overhovedet, og samtidigt optræder disse bivirkninger tilsyneladende kraftigst i starten af en behandling.
Jeg er overbevist om at de praktiserende læger tilbageholder eller negligerer problemerne ved lykkepiller, og jeg har måtte prøve ca. 5 forskellige præparater før man fandt noget der hjalp mig mod min angst.
Håber at dit gode initiativ kan hjælpe andre, men ønsker at være anonym.
Du er meget velkommen til at sætte det på din hjemmeside, da jeg også ønsker at hjælpe andre i min situation.
Man troede jo i en lang periode at det var en selv der var ved at miste forstanden. Men jeg sagde dog til mig selv hele tiden.: "De her piller gør mig da sindsyg" Jeg har været heldig at have en arbejdsplads der har bakket mig 100 % op, selvom de også stod helt uforstående over for hvad der skete med min personlighed, og kort tid efter en personlig samtale med chefen forsøgte selvmord. Han kunne slet ikke genkende mig, fra den side han kendte mig før. Det skal siges at jeg er .. år, og er Kaptajn.
Kenneth´s historie
I min tid med ssri-præparatet(citalopram).
Kort fortalt: Min første oplevelse med dette præparat startede for 5 år tilbage.
Der startede jeg med en dosis på 20mg og det førte til at jeg var
sengeliggende i 14dage pga. stærke bivirkninger som blandt andet socialfobi, overfølsomhed over for lys, rystelser, forhøjet selvmordslyst og en meget stærk træthed.
Det førte til at jeg måtte trappe ud af dem efter 14 dage.
Et år senere blev min depression stadig værre og jeg besluttede derfor at kontakte min læge endnu engang for råd/vejledning.
Jeg endte på pillerne igen!
Denne gang besluttede jeg at gøre en ende på min sygdom bla. med pillerne.
Denne gang med samme bivirkninger de første to uger, men så skete det at jeg var kommet en i en manisk tilstand som indebar at jeg var vågen 20-21 timer i døgnet. Dette stod på i ca. en måned og min læge gav mig truxal så jeg kunne slappe af.
Efter dette led jeg jævnligt under nogle micro psykotiske anfald og i takt med dette levede jeg med en meget høj selvmordsrisiko.
På daværende tidspunkt har jeg været i "behandling" i 3 måneder.
Efter en meget ustabil periode begyndte jeg at mærke en forskel men blev meget let aggressiv. Jeg kunne finde på at gå bevidst ind i folk på gaden uden grund.
Dette kan stadig komme til udtryk den dag i dag hvis jeg nyder alkohol og har derfor været nødsaget til at gå på antabus for ikke at ødelægge mere for mig selv. De første 7-8 måneder på disse piller kan bedst beskrives med at man lever i helvedes forgård og det var hvad jeg gjorde.
Digt af lavet af : Frederik
Hvor lykken er begravet
Nu skal i høre hvor lykken er begravet,
forenden af regnbuen på højdedraget.
Her ligger en yndig kemisk fabrik,
der producerer medicin som var det slik.
Alle der spiser af det bliver så glade,
at vi nu har psykopater rendende på hver en gade.
Doktormand har sagt at lykkepiller er sagen,
så dem spiser 350.000 danskere om dagen.
Ligeså historien om ole,
som sad på en af venteværelsets stole.
Kronisk træthed, smerter og koncentrationsbesvær,
var blandt de ting der havde bragt ham her.
Doktormand kaldte ham ind til konsultation,
mens han selvsikkert tænkte "endnu en depression".
Han havde set det så mange gange før
og gør som enhver doktor nu om dage bør.
Doktormand smagte på ordet lykkepiller,
da ole det besværlige spørgsmål stiller.
Hvad kan der være galt kære læge,
jeg har symptomer som var jeg bidt af en tæge?
Årh, det skal du ikke spekulere på,
nægter du at se hvor langt vi med lykkepiller kan nå?
Hør min ven her er din recpt,
det er vores vidunderligt nye koncept.
Nu kan ole ikke huske at han begik drab,
fordi lykkepiller gav hallucinationer og hukommelsestab.
Ligeglad med agressioner og søvnløshed,
lykken i pillerne dulmer hans afhængighed.
Hvis lægen istedet havde doseret vitaminer,
ville Jole have fået mange lykkelige timer.
Men det ville have været en kedelig taktik,
der ville have gjort ende på den yndige kemiske fabrik.
Så i kan nok se at ole blev bedraget
og hans lykke under et bjerg af piller begravet.
Ritas historie.
For ca. 2 år siden fik jeg efter længere tids sygdom, konkurs og andre ting, som havde ophobet sig over nogle år en depression.
Efter en henvisning til en psykiater startede jeg med 10 mg cipramil.
Et par dage efter blev jeg indlagt. Her ændrede man medicinen til Efexor og Remeron til natten. Remeronen måtte jeg stoppe med efter et par nætter, da de gav mig voldsomme mareridt. Derefter fik jeg i stedet Mianzerin til natten.
Efexor gav mig ikke nogle særlige bivirkninger.
Jeg var indlagt i 4 uger uden nogen form for samtaleterapi. Jeg talte med lægen 3 gange af ca. et kvarter og et par gange kort før jeg blev udskrevet med en medicin-studerende.
Efter udskrivelsen var jeg tilknyttet daghospitalet. Her ændrede man pga. manglende effekt medicinen, så jeg måtte trappe ud af efexor.
Udtrapningen var rimelig ubehagelig, idet jeg havde voldsom uro i kroppen og mindre kramper.
I stedet fik jeg Cipralex, som jeg havde det fint med i lang tid. Jeg fik en kraftig mundtørhed, som resulterede i huller i tænderne. Min tandlæge fortalte mig, at når man fik antidepressiv medicin var det meget vigtigt at være ekstra grundig med tandhygiejnen. Hun oplever ofte patienter med huller og paradentose pga. antidepressiv medicin.
Efter lidt over et år på Cipralex begyndte jeg langsomt at forandre mig. Jeg blev aggressiv – meget aggressiv.
Den mindste ting kunne hidse mig op, gøre mig rastløs og jeg måtte finde på måder at få afreageret på. Ofte tyede jeg til hårdt fysisk havearbejde, for det gav mig lidt mere ro.
Jeg blev en meget aggressiv bilist.
En eftermiddag jeg kørte hjem fra byen, kom en modkørende bilist med rimelig høj fart. Vedkommende havde åbenbart ikke til sinds at trække ind til siden på den smalle strækning, så jeg tænkte, nå men så må han jo få som fortjent og trak heller ikke ud.
Ved et mindre mirakel trak bilisten ud i sidste øjeblikket og vi undgik et sammenstød. Jeg var rasende, men først da jeg kom hjem tænkte jeg over, hvad der kunne være sket.
Dette var faktisk kun en af de episoder, som kunne være gået galt.
Dagen efter kontaktede jeg min nye psykiater, som mente at det ikke kunne være pillerne, det måtte tilskrives depressionen.
Ikke desto mindre skulle jeg nu trappe ud af Cipralex og skifte til Sertralin.
Lige fra starten havde jeg problemer med Sertralin. Jeg fik kraftige mavesmerter, blev meget utilpas og følte at jeg gik rundt i en tåge. Jeg begyndte at lide af tynd mave, tilbragte hver dag længere tid på toilettet. Der røg en del kilo på denne måde.
Samtidig blev jeg mere og mere underlig. Det er svært at forklare hvordan, men jeg tænkte stort set hver dag på at begå selvmord. Ikke fordi jeg var specielt langt nede, mere en følelse af, at det her gad jeg bare ikke, og alt kunne også være lige meget. Jeg følte mig meget afklaret og rolig omkring at det var det rigtige at gøre.
I mellem tiden havde jeg igen fået en ny psykiater.
Ved mit første møde med ham, havde jeg så meget fornuft i behold at jeg lagde alle kortene på bordet.
Han konkluderede at det ikke kunne skyldes medicinen, men ville have at jeg skulle skifte tilbage til Cipralex og yderligere have Seroquel. Jeg sagde bare ja og amen, var bare ligeglad med alt.
Som hos de andre psykiatere bad jeg om at få en at tale med.
Jeg startede så nedtrapningen og efter et par dage begyndte mine maveproblemer at aftage. Jeg havde besluttet at jeg ikke ville starte op på Cipralex og Seroquel. Men efter 7 dages nedtrapning var bivirkninger så store at jeg var nødt til at gøre noget. Den værste bivirkning var den enorme svimmelhed. Jeg kunne knapt stå på benene, så jeg besluttede mig for at tage en meget lille dosis cipralex og se om det kunne tage toppen. Og det kunne det.
Efterhånden som jeg kom ud af sertralinen forsvandt alle mine underlige tanker, også selvmordstanken. Jeg kan tænke klarere og føler mig væsentlig bedre tilpas.
Jeg vil pt. ikke tage den medicin og den dosis som psykiateren har foreskrevet.
Nu er det gode spørgsmål så – hvordan kommer jeg ud af den lille dosis cipralex ? Min krop er helt klart afhængig af medicinen.
I hele de 2 år har jeg 1 gang talt med en psykiater i en time, de andre få gange har mødet været på et kvarter. Jeg har hele vejen igennem bedt om samtaleterapi, men der har aldrig været mulighed for. Jeg har fået at vide, at jeg kunne kontakte en psykolog, men det har jeg aldrig haft råd til.
Så hvis jeg kommer helt ud af det her, skyldes det egen hjælp og hjælp fra min mand.
Jeg tror, at hvis psykiaterne havde mere tid til deres patienter, ville megen medicin kunne undgås. Samtaleterapi må være lige så vigtig som medicin.
Jeg afviser ikke at det kan være nødvendigt med medicin, men den må ikke stå alene og der bør være væsentlig mere lydhørhed overfor patienter, der fortæller om bivirkninger og effekt.
Da det er min 3. depression er jeg alvorligt bange for at få nr. 4, fordi den hjælp der tilbydes og den kontrol af medicin, der bør være ikke er tilstrækkelig.
John´s Historie
Forleden aften så jeg tilfældigvis en genudsendelse af Søndags dokumentet.. Her var indslaget med dig og bivirkningerne af behandlingen af SSRI (lykkepiller). Jeg har selv været turen igennem, med mange forskellig slags lykkepiller, og har på egen krop følt de særdeles voldsomme bivirkninger.
Jeg kan nikke genkendende til dine bivirkninger samt den meget arrogante holdning, som læger samt psykiater mm. Lægger for dagen, hvis man påpeger bivirkninger.
Som du selv, har jeg levet et normalt live før jeg efter langt tids hård stress fik et kollaps.. Da jeg herefter begyndte på lykkepiller, gik det virkeligt galt.. Jeg har gennem nogle år fået en del forskellige lykkepiller, men ligesom dig, blev jeg bare mere og mere syg.. Jeg valgte derfor, at udtrappe disse og finde andre muligheder.. Jeg er i dag clean på 2 år og i gang med kognitiv terapi …
Jeg syntes det var både modig og godt – at du stod frem i medierne og fortalte om dine oplevelser..
Du er ikke alene !
Hilsen John
Brev modtaget den 28/7-05
Min behandling med ”lykkepiller” og ”Benzoer” har stået på fra 1999- 2004 …
Af piller har jeg fået : Cipramil, Tafil, Alprox, Zoloft, Remeron, Cipralex, Seroxat, Efexor, Rivotril, Akarin som alle er en type af lykkepiller og ”nervepiller” (benzoer)
Som du kan se, har jeg prøvet en del.. Jeg blev behandlet for social fobi og Agorafobi efter et kollaps som jeg fik af stress..
Bivirkninger:
Søvnbesvær i svær grad, Voldsomme drømme, Kraftig Hoved pine, Svimmelhed, Kronisk Træthed, Seksuelle forstyrrelser, Koncentrations besvær, Øjet fokusere langsomt, Vægt øgning, Meget hyppig vandladning også om natten, Aggressivitet, Raseri anfald, Humør svingninger , Selvmords tanker, Tvangstanker , Psykisk ustabil – labil ,Hukommelse tab , Angst anfald, Influenza lignende symptomer, Smerter ved hjertet og besvimelses anfald ved fysisk aktivitet , Meget følsom overfor Varme, støj og lys, Muskelsmerter, Kvalme
Alt sammen er kendte bivirkninger – som man kan læse på forskellige udenlandske sider..
Jeg blev faktisk rigtig syg og forandrede total personlighed … Jeg mistede min daværende kæreste, job, bekendte og venner…
Efter jeg nu har været total medicin fri i 2 år er jeg ved at blive mig selv igen.. kroppen reagere mere og mere som i ”gamle” dage, dog har jeg en lang vej foran mig..
Ang. Indlæg vil jeg lige tænke lidt over det… Men du er velkommen til at skrive igen, hvis du har spørgsmål, da jeg efterhånden har fået en del erfaringer i piller – behandling – det sociale system (kommuner) mm..
Med venlig hilsen
John
Hej Henrik
Jeg har med stor forfærdelse læst din beretning.
Jeg gik selv på nettet i dag fordi jeg ikke mener, at jeg skal have lykkepiller og fordi jeg har haft nogle smæld i baghovedet, ryk i kroppen under søvn og mareridt etc. Kiggede under bivirkninger og fandt din side.
Der står heller intet om alkohol og lykkepiller. Jeg har en gang været til fest, hvor jeg drak alkohol som vanligt og hold da op hvor var det fælt..
Jeg blev før jul sygemeldt en uge pga. stress på arbejdet.
Gik igen igang med arb. men i februar blev det en dag for meget. Jeg stoppede bilen på vej til arbejde - alt gik i sort og jeg græd og græd. Gik til min læge dagen efter som sagde, at denne gang måtte hun give mig medicin da jeg havde angstanfald. Umiddelbart tolkede jeg det ikke sådan som noget sygeligt men en reaktion på belastning som samtaleterapi kunne klare. Gik hjem med en sygemelding og en tid 1 mdr. efter. 3 uger efter havde jeg ikke spist så meget som en pille, idet jeg ikke mente det var det jeg havde brug for. Hun blev irriteret og sagde, at hun ikke kunne hjælpe mig, hvis jeg ikke gjorde som foreskrevet. Hun kendte en rigtig god psykiater og alle hendes patienter var kommet glade tilbage. Efter megen modvilje mødte jeg op hos psykiateren som var enig i min læge (efter 10 min. udspørgen kunne han konstaterer, at jeg nærmest havde tvangshandlinger og panikangst og at jeg skulle øge dosis cipramil fra 30 mg til 40. Desuden udskrev han en form for stesolid som jeg kunne tage ved behov.
Efter jeg startede med pillerne har jeg fået det værre. Ryk i kroppen, svedture, vægtøgning, ekstrem træthed. Sover hele tiden. Ringede til psykiateren og beskrev mine symptomer og jeg foreslog selv reduktion til 30 mg.
Sådan som jeg har det - det kan piller ikke fjerne. Der skal en psykolog til. Jeg er dybt rystet over at læse al den litteratur der er omkring hvor farlig lykkepillen er.
Jeg er en kvinde på .. år. Arbejder som sygeplejerske.
Anonym
Hej Henrik
Du må gerne bruge mit brev, hvis navnet fjernes.. Det er kun godt at kunne videregive information fra det virkelig liv og fra os brugere. Jeg ventede jo også 3 uger med at spise de piller fordi jeg ikke mente jeg havde behov for dem. Jeg fik at vide af min læge og psykiateren, at jeg var ambivalent pga. mit job i sundhedssektoren - det var meget almindeligt. Da jeg spurgte psykiateren hvorfor jeg skulle have lykkepiller, så kom han med en fysiologisk udredning omkring hjernen og at min producerede for lidt serotonin og at det var en sygdom.. Jeg svarede ham, at deri var jeg ikke enig ikke i mit tilfælde.
Tvangshandlingerne var fordi jeg sagde, at jeg nogle gange tjekkede en ekstra gang om kaffemaskinen var slukket eller om døren var låst. Det kender jeg sgu mange der gør og især, hvis man har stress og bliver lidt glemsom. Det er flot, at ens læge efter 1 konsultation udskriver lykkepiller. Til sidst måtte jeg stole på, at de som fagfolk vidste bedst. Men nu er det min egen fornuft og intuition der tæller.
Anonym
Irsten´s Historie
Kære Henrik
Jeg har læst din internetside. Det var da en frygtelig historie, som du har været ude for. Jeg har læst på engelsksprogede internetsider, at folk kan blive voldsomme af antidepressiv medicin, men det er jo ikke noget, vi har hørt om i Danmark. Så jeg synes, det er godt, at du bringer din historie frem.
Jeg fik det også fantastisk godt, da jeg i sin tid stoppede med Zoloft. Jeg trappede ud i løbet af en uge, og i løbet af den uge blev jeg rask, stort set fra den ene dag til den anden. Men efter tre-fire måneder var der begyndende tegn på depression igen. Min udtrapning var selvfølgelig også alt for hurtig, men det vidste jeg ikke dengang. Jeg kurerede den nye depression med perikum på ca. fire uger, og jeg har taget perikum lige siden, dvs. i ca. tre og et halvt år.
Det var en meget stor dosis Zoloft, du fik. Medicinen forandrer noget i hjernen, og når man så ikke får medicinen mere, er det vanskeligt for hjernen at tilpasse sig den nye situation. Det bevirker, at man nemt får en ny depression, således som jeg gjorde. Hjernen er en meget fin og kompliceret organisme, som man skal være meget varsom med.
I øvrigt er jeg stadig interesseret i at høre fra folk, der har erfaringer med langtidsbehandling med perikum.
Jeg har i mange år haft søvnproblemer. Efter råd fra den engelskspogede internetside, www.sjwinfo.org , er jeg nu begyndt at tage hele min perikum-dosis om aftenen. Det skulle bevirke, at man sover bedre. Måske er det et råd, andre kan bruge.
Mange hilsener
irsten
Agneta´s Historie
Jag heter Agneta och skriver till dig fran Stockholm. Jag är själv extremt illa drabbad av Zoloft och i mitt fall är det båce biverkningar och svår och långvarig sjukdom på grund av vidriga utsättningsreaktioner. Liksom du fick jag mina Zoloft efter problem på mit jobb. Jag kan idag nästan inte gå för att jag fått neurologiska skador vid nedtrappningen av Zoloft. Jag har också stora problem att andas, kan nästan inte få luft. Detta är dock inte allt, jag är i ett helt fruktansvärt fysiskt skick trots att det nu gått mer än ett och ett halvt år sedan jag slutade med Zoloft.
Inom sjukvården finns ingen förståelse för våra problem. Om det rör sig om psykofarmaka är det tydligen alltid patienten det är fel på.
Vill ge tips om ytterligare ett par websites med god information:
www.ssricitizen.org är en amerikansk site startad av Rov Robinson som själv genomgått en 2 år lång svår utssättningsreaktion efter Seroxat (Paxil). Hans far tog också sitt liv fyra dagar efter utsättning av Zoloft så han har anledning att vara bitter på dessa "lyckopiller". ssricitizen är en intressant site.
En annan utmärkt site är www.paxilprogress.org där en massa människor utbyter erfarenheter och problem med Seroxat och andra SSRI-preparat.
Hoppas allt är väl med dig och att du inte upplevt de skräckinjagande fysiska reaktioner jag fått göra när du höll upp med Zoloft. Det är helt OK att lägga ut mitt brev på din sida. Jag har en mailadress som du också gärna kan sätta ut om någon vll kontakta mig. Den är agchsj@hotmail.com. Vill inte ha min privata chello-adress på internet.
Jag såg att det är 50 000 dansker som tar SSRI. I Sverige är det visst 500 000. Jag hra kontakt med en hel massa människor både här och i England och USA som blivit skadade av biverkningar och också av nedtrappning av dessa preparat. Det är förfärligt och jag kan bara konstatera att mitt liv blivit helt ödelagt på grund av Zoloft. Jag hoppas verkligen att du slipper bli åtalad och dömd för den våldsamhet som Zoloft skapade hos dig. Det är helt medicinens fel och du blev bara ett av alla offer för detta giftiga preparat1
Agneta
Det kan være farligt at holde op med at tage medicinen. Det er især farligt at stoppe behandlingen for hurtigt.
Mange læger er ikke orienteret om dette emne, da bogen som lægen slår op i når der tales bivirkninger, mange gange ikke er opdateret ! Henvis da til denne side. www.lykkepiller.info