lykkepiller.info

060506 - P1 kl.14.30 - Afskrift af udsendelsen.

350.000 danskere tager lykkepiller, og det er alt for mange. Der er bivirkninger ved at tage pillerne, men ifølge udenlandske eksperter føres der ikke tilstrækkelig kontrol med lykkepillernes bivirkninger.

De såkaldte lykkepiller er en gigantisk succes i hele den vestlige verden. Alene i Danmark fik 350.000 mennesker de antidepressive piller sidste år, og det mener den danske lægemiddelstyrelse er bekymrende mange. Det er svært at tro, at så mange danskere har brug for depressionsmedicin, vurderer lægemiddelstyrelsen.
Pillerne har også en række alvorlige bivirkninger, siger nogle af verdens førende eksperter på området nu til Dokumentarzonen, bl.a. lederen af WHO´s bivirkningscenter, der indsamler informationer om lykkepiller fra 90 lande. Det er imidlertid ikke altid, at medicinalindustrien lægger det forskningsmateriale frem, der peger på de alvorlige problemer ved lykkepillerne, fx mulige selvmordstendenser.

I Oslo peger professor i farmakologi direkte på den store danske medicinalkoncern Novo Nordisk, når han rejser alvorlig kritik af en af verdens mest kendte lykkepiller Seroxat, der ifølge professoren kom på markedet, uden at oplysninger om øget risiko om selvmordsforsøg ved pillerne blev hentet.
Dokumentarzonen har i samarbejde med forbrugerbladet Tænk gransket i de skjulte bivirkninger ved lykkepillerne.

”Jeg har fået mit liv tilbage, og jeg er dybt taknemmelig.”

Sådan lyder et udsagn fra en patient, en af de mange millioner verden over, der har fået ordineret de såkaldte lykkepiller. Det er et udsagn for pillernes lyse side, fra en af de patienter, der mener, de har været en helt afgørende hjælp til at komme ud af en depression.

”Jeg begyndte efterhånden at blive lidt bange for mig selv - jeg blev hidsig og fik sådan nogle underlige aggressive angstanfald.”

Og sådan lyder et udsagn fra den anden side, fra den mørke side af præparatet, der for små 20 år siden blev lanceret som en ny mirakelmedicin, der næsten uden bivirkninger kunne trække mennesker op af deres mismod og depressioner.

”Jeg ville hellere behandle ti patienter for meget end én for lidt”,siger en dansk læge, der er gladfor de antidepressive præparater, der i folkemunde har fået betegnelsen ´lykkepiller´, og det er indstillingen mange steder, hvor patienter dukker op med små og store problemer, som pillerne måske kan hjælpe på.

På kun ti år er forbruget af medicinen med navne som Seroxat, Cipramil, Cipralex, Zoloft og Fontex steget med 495% i Danmark, og i fjor fik 350.000 danskere behandling med lykkepiller. Det er et tal, som den danske lægemiddelstyrelse finder bekymrende, for så mange danskere kan umuligt være ramt af en depression.
Samtidig er kritikken af bivirkninger blevet voldsommere og voldsommere. I lande som USA og England har de store medicinalfirmaer længe været under beskydning, ikke mindst for at skjule så alvorlige bivirkninger ved lykkepiller som voldelig adfærd og øget risiko for selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord.
I Norge fastslår en professor i farmakologi nu, at også den danske medicinalindustri har været involveret i at lancere pillerne uden at gøre opmærksom på nogle af deres værste sideeffekter.

”Altså, på det her billede, der sidder min onkel med mig… jeg har fået det for nylig… af min tante. Hun syntes, jeg skulle have det. Jeg er omkring godt et år, vil jeg tro, og min onkel sidder og smiler til mig, og jeg kigger meget interesseret på ham – der er en meget god kontakt, kan man se, mellem de to mennesker. De kan lide hinanden, så det er et glad billede at have fået – det er jeg meget glad for. Så… det er sådan, jeg husker ham… en onkel, man var glad for; altid venlig, i godt humør.
Det er derfor, at vi, bagefter alt det her var sket, slet ikke kunne forbinde det med den her person, han er… når min tante i i dag snakker om det… det plager jo stadigvæk den her 90-årige kvinde… så siger hun: Jamen, det var jo ikke ham, og så siger jeg: Nej, det var ikke ham, det var en… medicinen, der ændrede ham… det var ikke ham.”

Det er seks år siden, det skete… en sen nattetime og uden varsel. Merete Demand Jacobsens onkel kravlede op i vindueskarmen på tredje sal, åbnede vinduet og kastede sig ud.
Hendes onkel havde efter et langt og godt liv fået problemer med sit helbred. Merete Demand Jacobsen opfordrede ham til at gå til lægen, og lægen ordinerede ham den danske lykkepille Cipramin. Ifølge Merete Demand Jacobsen blev det hans død.

”Mit billede af min onkel er jo den her tilfredse, glade, udadvendte mand, dygtig til sit arbejde, har et virkelig godt ægteskab, er aktiv, lige indtil han begynder at få det dårligt dér et par måneder før. Han har klaret havearbejdet og klaret en masse ting, som man kan sige – flot for en nogleogfirs-årig mand. Så det er næsten ikke til at fatte, at han skulle begå selvmord – det hænger slet ikke sammen.”

”Der er jo mange, der mener, at depression i sig selv kan være en livstruende sygdom, fordi den rummer i sig selvmordstanker. Kan det ikke have været en del af din onkels sygdom?”

”Så skal han have foretaget en total transformation af sit væsen for at have selvmordsforestillinger, og det hænger fuldstændig sammen med medicineringen – det kan vi ikke sige anderledes.
I det øjeblik han får Cipramil, i det øjeblik begynder selvmordene. I virkeligheden… hvis vi lægger situationen sammen, så er der jo tre selvmordsforsøg. Det er det tredje, der lykkes.”

På det tidspunkt bor antropologen Merete Demand Jacobsen i Oxford i England.
Dagen før hun rejser til Danmark for at deltage i sin onkels begravelse, hører hun et radioprogram om lykkepiller og de bivirkninger, som pillerne kan have.

”Det fik alle brikker til at falde på plads for mig i hele det her forløb.”

I det program, Merete Demand Jacobsen hører, deltager professor og psykiater David Healy, som er en af verdens førende forskere på området – en mand, der, som Weekendavisen udtrykte det i et portrætinterwiev, er toppen af den psykiatriske kransekage og internationalt anerkendt.

I mange år har Healy samarbejdet med industrien om ny psykofarmaka, udført forsøg sammen med de store firmaer, forsket for deres penge og rådgivet dem om depressionsbehandling.
David Healy er overbevist om lykkepillernes gode effekt på en mindre gruppe deprimerede patienter, men han er også tilsvarende sikker på, at pillerne har en række alvorlige bivirkninger.
Han fik det først på fornemmelsen, da hustruen til en af hans patienter en dag kom ind på hans kontor. Hendes mand havde begået selvmord ganske kort tid efter, han begyndte at tage sine lykkepiller.
Episoden var så ejendommelig, at den fik Healy til at forske i lykkepillernes mørke side.

”This is a group of drugs that can be awfully helpful for people with anxious, but they can also actually make people anxious, even more anxious than they were before they went on treatment.”

Ifølge David Healy, som Dokumentarzonen mødte i København her i maj 2006, er der grundlæggende tre problemer med lykkepillerne: De kan give patienterne lyst til at begå selvmord, selv om de ikke på nogen måde har haft de tanker tidligere; de kan gøre folk aggressive, så de skader sig selv eller andre mennesker, og patienter kan blive afhængige på en måde, så de har meget svært ved at stoppe med medicinen igen. Det sker for ikke så få, siger han.

”Roughly one in four people who gets put on these drugs becomes more anxious than they were prior to be on the drugs.”

Ifølge David Healy vil hver fjerde blive mere urolig, når de begynder på pillerne. Én ud af hundrede vil skade sig selv og mellem én ud af femhundrede og én ud af tusind vil begå selvmord.
Men selv om både medicinalfirmaerne og myndighederne kendte til disse bivirkninger fra starten, så har de ikke informeret om dem fra begyndelsen, siger David Healy.

”Both the companies and the regulators spotted the increasingness, yes.”

“And did they tell the public about it?”

“No.”

Ifølge David Healy dukker de alvorligste bivirkninger og omfanget af dem først op, når man får adgang til de helt grundlæggende data, som forsøgene er baseret på. Det er imidlertid de færreste, der får lov til at se dem. Myndighederne har muligheden, men bruger den sjældent; de bedømmer de rapporter, medicinalfirmaerne selv skriver ud om deres egne forsøg, og hvad der er kommet ud af dem. Lægerne tror på de videnskabelige artikler, som står i de lægefaglige tidsskrifter, selv om de ofte reelt er skrevet af medicinalfirmaerne selv. Og selvmordsadfærden blev ganske enkelt ikke beskrevet i disse artikler, siger Healy. Ifølge ham vil der ganske givet være lyttere, som får den tanke, at det korrekte ord for det er svindel.

”But I´m sure there will be people listening to this programme who may think the correct word is fraud.”

David Healy mener, at selvmord, som det Merete Demand Jacobsens onkel begik, ikke nødvendigvis er tilfældigt. Lykkepiller kan føre til selvmordsadfærd, siger han.

”It´s awfully clear from the clinical trials that there´s an increased risk of people going out and commit suicide on these pills.”

Cipramil, som Merete Demand Jacobsens onkel tog, og som det danske medicinalfirma Lundbeck sælger, er ifølge David Healy en af de piller, som øger risikoen. Det har han bl.a. beskrevet i en artikel i tidsskriftet International Revue Psyciatry i juni 2005.
Her gennemgik Healy de data, som bl.a. Lundbeck sendte til de amerikanske myndigheder forud for godkendelse af pillerne. Healys forskning viser, at der i kliniske forsøg med Cipramil var otte i gruppen af patienter, som fik Cipramil og en i gruppen med placebo, altså uvirksom snydemedicin, der begik selvmord. Med andre ord oplevede knap 2½% af patienterne på Cipramil selvmord eller selvmordsforsøg, mod godt 1½% på placebo. Det vil altså sige, at patienterne ifølge Healys data har en øget risiko for disse handlinger på Cipramil, sammenlignet med placebo. I hele gruppen af lykkepiller, sammenlignet med placebo, var risikoen for selvmord og selvmordsforsøg større i gruppen på lykkepiller.

”Ja, det datasæt, som du beskriver her, det er jo en omregning af nogle data, som FDA har analyseret for en del år siden, og deres konklusion var jo ikke den samme, som hans var”,siger Anders Gersild Petersen fra den danske medicinalkoncern H. Lundbeck A/S.
FDA er de amerikanske sundhedsmyndigheder, og Gersild Petersen mener, at David Healys konklusioner er forkerte, og han er gået videre end de amerikanske myndigheder.

”Det hænger sammen med, han har jo… øhm…lavet nogle, kan man sige, manipulationer med de observationsperioder og… øh… den måde, man har beregnet data på, der gør, at han kan… kan komme med det udsagn… øh… faktisk er det sådan, at de dataopgørelser vi har, de viser, at umiddelbart efter du starter behandlingen med… øh Cipramil og Cipralex, så falder den… øh… frekvens af selvmordstanker i forhold til, hvis du får placebo.”

”Merete Demand Jacobsen mener jo, at hendes onkel… øh… begik selvmord som følge af Cipramil. Hvad siger I til det?”

”Det er selvfølgelig altid beklageligt, at en person begår selvmord… øhm… og, øh, det er da stor… øh… sympati med hendes… øh… ønske om at finde ud af, hvorfor skete det her? Men øhm…det, at to ting sker på samme tid, behøver jo ikke at betyde, at den ene har forårsaget den anden… øhm…og som sagt er det sådan, at patienten, der har depression, har en meget klart forøget risiko for at begå selvmord – den er de første tyve gange højere, end den er for normalbefolkningen, så det at hun har oplevet det her tragiske… øh, fænomen, det er jo ikke noget epidens for eller bevis for, at de to ting, øh, hænger sammen.”

Den engelske psykiater David Healy siger om Lundbecks anklage for, at han skulle have manipuleret materialet, at han alene har brugt Lundbecks egne data, som firmaet selv sendte ind til de amerikanske myndigheder. Han har ikke manipuleret Lundbecks data, siger han, derimod ville Lundbeck og de andre medicinalfirmaer, han analyserede, øjeblikkelig have anlagt sag imod ham, hvis han havde lavet fejl, siger han.

”If I clearly done anything wrong, you can be absolutely sure that the HUGE farmacute companies would have sued me – they haven´t.”

Der er ingen tvivl om, at pillerne på en eller anden made påvirker hjernen, men ingen ved præcist, hvad der sker i hjernen, når man får lykkepiller.
For mange år siden kom psykiatere med en teori om, at depression skyldes en kemisk ubalance i hjernen – en ubalance, som skyldes mangel på stoffet serotonin, men teorien er aldrig blevet bevist, siger en del psykiatere, og Healy er en af dem.

”There just isn´t any evidence at all, that there is anything wrong within the serotonine system in people who are depressed or anxious.”

Faktisk tyder intet på, at der er noget galt I serotoninsystemet hos mennesker med depression eller angst, siger Healy, og pillerne kan virke helt forskelligt i forskellige mennesker, så nogle fx bliver søvnige, mens andre bliver ekstra energiske.
David Healy var i 2001 ekspertvidne i en opsigtsvækkende retssag i den amerikanske stat Wyoming. Her anerkendte juryen, at lykkepiller kan føre til mord og selvmord.
Efter to dage på Seroxat dræbte en deprimeret mand sin kone, datter og barnebarn og begik herefter selvmord. Hans svigersøn lagde sag an mod medicinalfirmaet GlaxoSmithCline. I forbindelse med sagen fik David Healy adgang til GlaxoSmithClines fortrolige arkiv med forskningsresultater om pillen. Her fandt han bl.a. rapporter, som viste, at en meget stor del af brugerne fik massive bivirkninger, når de skulle stoppe med pillen. David Healy fandt også ikke-offentliggjorte forsøg, der viste en øget forekomst af aggression og selvmordsadfærd.

Nogle af de mørke sider, der især nævnes ved pillerne er hallucinationer, aggressivitet, manglende sexlyst og det, forskerne kalder selvmordsadfærd – altså lysten eller trangen til at skade sig selv eller ligefrem tage livet af sig selv. De store medicinalfirmaer verden over har afvist bivirkninger af denne alvorlige karakter. Hvis folk tager livet af sig selv, efter de er begyndt på medicinen, skyldes det, at depressionen blusser op på vejen mod helbredelse, lyder deres forklaring.

I forbindelse med retssagen i Wyoming fastholdt GlaxoSmithCline, at der ikke var videnskabeligt bevis for, at deres lykkepiller kunne få patienter til at begå mord eller selvmord. Men retten kom altså til den modsatte konklusion.
David Healy er ikke den eneste, som har set på rådata for Seroxat. Det har den norske professor Ivar Auersness også. Hans undersøgelse implicerer det store danske medicinalfirma Novo Nordisk og det engelske GlaxoSmithCline.

”Det viste, en overraskende høj forekomst af selvmordsforsøg i den gruppe af patienter, som fik Parasektin, sammenlignet med gruppen som fik placebo.”

”Hvor høj?”

”Ja, vi fandt tallet syv mod én – selve tallet kan bestrides, men vi mener, det er rigtigt, og det i sig selv giver en mistanke om, at der kan være en reel overløbighed af selvmordsforsøg.”

Ivar Auersness har gennemgået 30 ringbind med 150-160 forsøg med lykkepillen Seroxat, som firmaerne bag pillen sendte til de norske myndigheder i 1990 for at få lov til at sælge pillerne. Mange af disse undersøgelser er aldrig blevet offentliggjort, så læger har ikke kunne læse resultaterne. Men ved hjælp af en aktindsigt, foretaget i samarbejde med den norske journalist Ane Høyem fra TV-stationen NKR, fik den norske professor en unik adgang til de data, som ellers ikke kommer ud.

”50.000 har mistet de 40… der forelå en uendelighed af tabeller, ikke alle med mening hver for sig, og hvis man ikke sætter dem sammen, så er det ikke så nyttigt.”

Han kalder materialet næsten ulæseligt, bl.a. fordi det var så omfangsrigt.

”… næsten ulæseligt… man kan ikke læse… permer med udbytte.”

Seroxat er en af de bedst sælgende lykkepiller i verden, og i dag ejer firmaet GlaxoSmithCline det. Men i mange år var Seroxat det lysende eksempel på dansk biotec-succes. Pillen er faktisk en dansk opfindelse, som Novo Nordisk havde markedsføringsrettighederne til i Danmark og resten af Norden i begyndelsen af 90´erne. Det var også Novo Nordisk, som sendte materialet ind til de nordiske myndigheder, da pillerne skulle godkendes. Men ifølge Ivar Auersness var der alvorlige mangler ved materialet.

”Ja, første gang jeg så det, så vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle tro.”

Siger den norske farmakologiprofessor til Dokumentarzonen om sine undersøgelser. For frem af de mange hundrede ark dukkede nu hidtil skjulte selvmordsforsøg – den mørkeste af de mørke bivirkninger, man har mistænkt lykkepillerne for, og som offentligheden ikke havde hørt om.
Men selv i det vigtige materiale til myndighederne stod de hverken beskrevet i tabeller eller tekst. Professoren måtte koble forskellige anonyme tal med patienters beskrivelser af bivirkninger.
Da Auersness nærlæste data, så han til sin store overraskelse også, at tal stod forkert.

”Så var det bare én af patienterne, der hvor de opgav, hvor længe patienten havde stået på placebo. Og så ud for de andre står der bare en streg.”

Ifølge Ivar Auersness var de grundlæggende forsøg udført og beskrevet i overensstemmelse med god videnskabelig praksis. Men den eller de personer, som sammenfattede resultaterne, havde ganske enkelt sat antallet af patienter på placebo, der forsøgte selvmord, for højt. Resultatet blev, at det lignede omfanget af selvmordsforsøg i den gruppe, der fik lykkepillerne. Dermed så pillerne mere sikre ud, end de reelt var, vurderer Ivar Auersness.

”Iblandt de 554 skal der være ét…”

”Det forstår jeg godt… det er jo fusk!”

”Fusk, ja… hvis det er bevidst.”

”Og hvis det ikke er bevidst, hvis det er en…”

”Ja, så er det en fejl, dårligt håndværk, det… fra ansøgerens side, og det er elendig kontrol af myndighederne. Det underlige er jo, at dette er gået til samtlige lande, som har en sådan kontrol. Ingen har set det…”

Enten er det altså direkte fusk eller meget dårligt arbejde, både fra medicinalfirmaets og myndighedernes side, siger Ivar Auersness.

”Da vi talte sammen i telefonen, så sagde du: Min hovedanklage går mod Novo.”

”Ja.”

”Hvorfor er det Novo, din hovedanklage går på?”

”Fejlen opstod, mens Novo Nordisk var licenshavere. I Norge kom ansøgningen fra Novo Nordisk."

Ivar Auersness mener altså, at Novo Nordisk havde ansvaret for materialet, eftersom de søgte om tilladelsen til at sælge pillerne, og det var dem, der sendte materialet ind til myndighederne.
Ifølge den danske professor i erhvervsjura Lars Bo Langsted, havde Novo Nordisk et juridisk ansvar for, at oplysningerne til myndighederne var korrekte. Novo Nordisk har gennem to uger haft mulighed for at kommentere de norske oplysninger om, at vigtige detaljer om lykkepillen Seroxat ikke kom frem, inden pillen kom på markedet.
Novo har trods gentagne henvendelser mundtligt og skriftligt ikke ønsket at kommentere disse oplysninger, fordi firmaet er bundet af en fortrolighedsklausul i den licensaftale vedrørende Seroxat fra 1998. I øvrigt mener firmaet heller ikke, at det kan komme med kvalificerede svar, fordi selskabet ikke har beskæftiget sig med Seroxat eller anden medicin mod depression siden slutningen af 90´erne.
Novo Nordisk henviser til medicinalfirmaet GlaxoSmithCline, fordi Novo på det tidspunkt, hvor materialet blev sendt ind til myndighederne, havde licentieret rettighederne til GlaxoSmithCline. GlaxoSmithCline oplyser imidlertid til Danmarks Radio, at man ikke vil interwieves om emnet. I en mail til Dokumentarzonen vil firmaet heller ikke svare på spørgsmålet om, hvorvidt pillerne fører til en højere risiko for selvmordsforsøg. I stedet skriver de, at pillerne har hjulpet millioner af patienter.

Verdenssundhedsorganisationen WHO´s hovedkontor for overvågning af bivirkninger ligger på gågaden i Uppsala i Sverige. Her leder professor Ralph Edwards afdelingen, som skal holde øje med bivirkningerne ved al medicin i verden, herunder de antidepressive præparater lykkepillerne.

”Just to make sure, I understand you correctly: The risk of these drugs including suicide in the adult population is less than in the young group?”

“Yes.”

“But it´s still there?”

“Yeah, I think that´s clear. On the whole whatever we´ve done, we found that paroxatine is… seems to be worse.”

Ralph Edwards siger, at der er en risiko for, at lykkepiller kan få patienter til at begå selvmord. Den risiko gælder for samtlige lykkepiller. Men paroxetin, som er det kemiske stof i Seroxat-pillen, har generelt de værste bivirkninger på patienternes psyke, siger han. En af bivirkningerne ved Seroxat, om end en af de sjældne, er, at man kan blive angst og få hallucinationer.
Det oplevede den 53-årige kvinde og tidligere sygeplejerske på en psykiatrisk afdeling. I 2003 aftalte hun med sin praktiserende læge, at hun skulle tage Seroxat mod en depression.

”Jeg skulle tage dem til natten, og jeg tog så den ene tablet, den første tablet dér, en time eller sådan noget dér, før jeg gik i seng, og så gik der vel, jeg er ikke helt sikker, halvanden til to timer, så fik jeg det ganske forfærdeligt, altså det var… jeg havde følelsen af, at det var ikke mig, der bestemte, hvad jeg skulle tænke, altså mine tanker, dem var der nogen, der havde overtaget – jeg havde ikke styr på, hvad det var, der kom, og jeg… altså, det var ét stort mylder i mit hoved simpelthen! Det var virkelig så ganske forfærdeligt. Og… jeg tror faktisk, jeg tog en tablet mere den næste aften – af de 20 mg – og der skete så det samme igen, lige nøjagtig det samme.
Og så morgenen efter igen så ringede jeg til min læge og sagde, at jeg kunne simpelthen ikke tåle de tabletter, og jeg mente faktisk, at det var tabletterne, der gjorde, at jeg blev sat helt af sporet, og så sagde han, at… så foreslog han så, at jeg skulle tage en halv tablet den aften, og det gjorde jeg så, og der skete faktisk det samme, altså, der var ikke nogen ændring i det, men i løbet af dagen der var der ikke nogen problemer, altså, det forsvandt igen, når jeg var oppe… stod op om morgenen, så havde jeg ikke de der… det der tankemylder. Men det varede altså nogle timer, når jeg havde taget den tablet.
Og så efter jeg havde taget det i en eller to dage, en halv tablet, så ringede jeg til min læge og sagde, jeg ville simpelthen ikke tage dem mere, fordi jeg var bange for, hvad der kunne ske, for jeg var ikke selv herre over, hvad jeg tænkte.”

Det fremgår ikke af GlaxoSmithClines information i pilleæskerne til Seroxat, at pillerne kan føre til angst. Men det behøver firmaet heller ikke, skriver det på en mail til Dokumentarzonen, for ifølge de danske retningslinier behøver firmaet generelt ikke skrive om sjældne bivirkninger i indlægssedlen, og angst er en sjælden bivirkning.
Faktisk har medicinalfirmaet bag Seroxat lige fra begyndelsen, ifølge Ivar Auersness, nedtonet bivirkningerne ved pillerne.

”Det, som bekymrer mig lidt, er, ´anxiety´, som er lidt uheldigt, for det lægemiddel skulle jo kunne tage alt… ængstelse, nervøsitet… og det medfører, at patienterne anfører, at de bliver ængstelige…”

Ivar Auersness er imidlertid ikke den eneste, som konkluderer, at bivirkningerne er blevet nedtonet fra begyndelsen. Da den britiske psykiater David Healy i 2001 fik mulighed for at se hidtil fortroligt materiale hos GlaxoSmithCline, skyldtes det en retssag om en mand, der slog sin familie ihjel efter to dage på Seroxat. Juryen konkluderede den 6. juni 2001, at Seroxat kan få nogle mennesker til at begå mord og/eller selvmord. Den dømte GlaxoSmithCline til at betale 6,4 millioner dollars, bl.a. på grund af Healys vidneudsagn på baggrund af besøgene i firmaets arkiver. Glaxo appellerede dommen, og parterne indgik senere forlig. I en anden sag om bivirkninger ved Seroxat valgte GlaxoSmithCline at indgå forlig.
For to år siden, i 2004, lagde statsanklageren for New York sag an mod GlaxoSmithCline med anklagen om, at firmaet svigagtigt havde skjult informationer om Seroxat – forsøg, som GlaxoSmithCline ikke havde offentliggjort, viste, at børn og unge havde en mulig forøget risiko for selvmordstanker og selvmordsadfærd på Seroxat. Forliget betød bl.a., at firmaet forpligtede sig til at offentliggøre alle forsøg fra 2000 og fremefter.
I det hele taget ser Seroxat ud til at have flere bivirkninger end andre lykkepiller, det konkluderer lederen af WHO´s center for overvågning af bivirkninger professor Ralph Edwards. Han ser på det, der sker, efter at medicinen er kommet på markedet.

”All because if you were to look at almost every adversary action… poroxity seems to have a higher reporting rate, that´s why we do sort of look at the relationship to drug sales.”

Bivirkningsafdelingen i WHO modtager rapporter om bivirkninger fra 90 lande, men systemet er langtfra perfekt, det nedtoner bivirkninger, bl.a. fordi en patients lange beskrivelse af en skræmmende oplevelse skal koges ned til ét ord.

”A fee text description of how someone suddently feels – that they have uncontrolable aggressive impulses – it just loses something if you…”

Men kodningen af data kan også have betydning for medicinalfirmaerne.

”Also, it can be misused, as people has suggested, by using codes that deliberately underestimate a problem, and we know that both things have happened in relation to the SSRI´s.”

Vi ved, at systemet kan misbruges ved bevidst at bruge koder, der med vilje undervurderer problemet, og vi ved, at det er sket, både i forbindelse med antidepressiver og andre præparater, siger Edwards.

I Danmark har den 31-årige Henrik Linde fra Kalundborg besluttet sig for at gå rettens vej for at få erstatning for de skader, han pådrog sig selv og andre, efter at han havde fået lykkepillen Zoloft. Lægerne ordinerede pillerne til ham, fordi han efter at være blevet overfaldet på sin arbejdsplads, udviklede posttraumatisk stresssyndrom – en kraftig og uhensigtsmæssig reaktion på den voldsomme oplevelse. Men ifølge Henrik Linde gjorde pillerne ham angst og aggressiv.

”Da jeg havde det værst, kunne jeg jo slet ikke…"

”Hvad kunne du ikke?”

”Altså, jeg kunne slet ikke være sammen med min søn – jeg var en grøntsag, jeg lå og rystede inde i mit soveværelse. Jeg drak kun vand i uger ad gangen… jeg tog ikke telefonen… hvis der var nogen, der bankede på min dør, så begyndte jeg at ryste endnu mere. Jeg kravlede hen ad gulvene, når jeg sku´ endelig have noget at spise, for der var ingen, der skulle se mig udefra.”

”Har du prøvet at være sådan før?”

”Nej, aldrig, jeg har altid været glad, et livsglad menneske. Det var så utrolig uhyggeligt.
Men hver gang, jeg har været i kontakt med en læge og fortalt, hvordan jeg havde det, jamen så er det… er man blevet overbevist om, at det er sygdommen, og man skruer så bare mere medicin på behandlingen og får noget andet for dit og dat.”

Henrik Linde forsøgte at tage sit eget liv og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Flere gange sagde han til lægerne, at han troede, han havde fået det dårligere af medicinen, men han følte ikke, at lægerne hørte efter. I stedet for at trappe ham ud af medicinen sagde de, at hans reaktion skyldtes hans sygdom og satte dosisen op og gav ham flere præparater.
I mellemtiden følte Henrik Linde, at han blev mere og mere aggressiv. Det hele kulminerede en dag, hvor han endte med at gå amok på den lokale café.

”Jeg skulle have, som jeg har fået at vide, slået ud efter en kvinde, og derved er politiet så kommet til stede og anholdt mig.”

”Og du fortsætter med at være gal?”

”Ja… som politiet beskriver: De har aldrig set noget lignende i 10 år. Jeg skulle have spist af madrasserne i detentionen og hamret og banket med hovedet og… mod væggene og så videre…”

”Prøv at fortælle mig en gang til, hvad det er, der gør, at du tror, det her er medicinen og ikke sygdommen i sig selv, som gør, at du både bliver aggressiv og angst og selvmordstruende.”

”Jamen, det var… det var ikke mig.”

”Og det er medicinen, tror du i dag – det er det, der gør det?”

”Ja.”

”Hvad gør dig så sikker på det?”

”Det gør jo, at da jeg trapper ud af medicinen… jeg sidder jo her frisk og… jeg har masser af humor (ler), selv om jeg har været det her igennem – jeg kan da grine ad det.”

Millioner af patienter verden over er glade for lykkepiller, og professor David Healy ordinerer dem da også selv til patienter. Men han mener ikke, pillerne har levet op til deres markedsføring om at være meget sikre eller effektive.

”The drugs have been, as you marketed it, has been awfully effective, when they aren´t, and as putting things back to normal, when they – don´t.”

Man kan læse mere om danskerne og lykkepillerne i det netop udkomne nummer af forbrugerbladet  TÆNK og på bladets hjemmeside, som har adressen www.taenk.dk.
Udsendelsen var produceret i samarbejde med TÆNK af Nina Winther Andersen og Lene Torp, for teknikken stod Jesper Toll.
Og så skal vi lige oplyse, at brugere af lykkepiller ikke må stoppe med at tage dem uden først at have snakket med lægen. Det kan være farligt at stoppe behandling mod depression for egen hånd.